Eksternt kontoudtog
Ekstern kontoudtog
Eksternt kontoudtog indeholder oplysninger med debitorens nummer og navn samt en debitorens enkelte posteringer med forfaldsdato samt samlet saldo på enkelte debitor i et format, der kan udsendes til debitoren.
Åbn Debitor->Udskrifter vælg udskriften Eksternt kontoudtog
Vælg interval af debitorer Fra og Til anvendes til evt. udvælgelse af debitorinterval. Udfyldes felterne ikke, udskrives samtlige debitorer fra kartoteket.
Vælg periode (fra- og til dato) Fra og Til anvendes til evt. udvælgelse af datointerval. Udfyldes felterne ikke, udvælges samtlige debitorerposter fra kartoteket.
Ved klik på knappen Avanceret kan udskriftens poster og udseende vælges.
Udskriv kun åbne poster kan markeres, hvis man kun ønsker debitorens ikke-udlignede posteringer udskrevet på listen. Markeres især, hvis man anvender metoden 'Åben post' på debitorerne. Hvis feltet ikke markeres, udskrives alle poster indenfor valgte datointerval.
Vis debitorer hvor saldo er nul kan markeres, hvis man ønsker udskrevet kontoudtog til debitorer med saldo = kr. 0,00 pr. dags dato.
Hvis Uden betalingskort vælges, udskrives standard debitor kontoudtog uden indbetalingskort. Denne udskrift kan f.eks. anvendes ved udskrift til debitorer, der kun skylder betaling for en enkelt faktura. Fakturaen kan så genudskrives og vedlægges kontoudtoget.
Hvis Med FIK-kort vælges, udskrives debitor kontoudtog med standard FIK-indbetalingskort for neden med kortart kode = +71. Vær opmærksom på, at denne udskrift skal foretages på specielt A4 papir med perforation passende til udskriften og der selvfølgelig skal være oprettet et PBS-kreditornummer for sognet i sognets pengeinstitut.
Vælges Med Giro-kort, udskrives debitor kontoudtog med standard Giro-indbetalingskort for neden med kortart kode = +01. Vær opmærksom på, at denne udskrift skal foretages på specielt A4 papir med perforation passende til udskriften og der selvfølgelig skal være oprettet et Giro-nummer for sognet.
Hvis Angiv udskrift vælges, udskrives debitor kontoudtog efter speciel og individuel udskrift lavet i samarbejde med Skovbo Data. Navn på udskriften angives i feltet til højre.
NB: Afsenderoplysninger vedr. det eksterne kontoudtog skal opsættes inden de kan sendes ud. Klik på knappen Tekster.
Kontoudtog: Hoved1
Her kan i feltet 'Tekst' indtastes max. 3 linjer, disse vises til højre, modsat debitor oplysninger. Her kan evt. skrives kontakt oplysninger til graver.
Kontoudtog: Adresse på giro/FI-kort
Her kan i feltet 'Tekst' indtastes max. 4 linjer, som udskrives på indbetalingskortets betalings- og kvitteringsdel under betalingsmodtager.
Kontoudtog: Hoved1 (stor skrift)
Her indtastes typisk 1 linje i feltet 'Tekst' med (firma)navnet på afsenderen, som udskrives på kontoudtogets top øverst til højre med fremhævet, stor skrift.
Kontoudtog: Hoved2 (alm. skrift)
Her indtastes typisk 2-3 linjer i feltet 'Tekst' med yderligere oplysninger vedr. afsenderen, som udskrives på kontoudtogets top øverst til højre under Hoved1 med almindelig, mindre skrift. Her skrives typisk adressen.
Kontoudtog: Navn på udskrift (storskrift)
Bruges til navngivning af udskriften. Indtastes i feltet 'Tekst' og udskrives i øverste venstre hjørne af udskriften. Kan også efterlades blank, så udskrives intet.
Eks. kan skrives: Kontoudtog, Betalingspåmindelse eller Rykker. Sidstnævnte hvis man vil anvende Eksternt kontoudtog som rykker til debitorer.
Kontoudtog: Fast tekst
Her kan skrive en fast tekst, som kommer på udskriften under Saldo linjen, og over betalingsinformation.
Tryk på knappen Gem eller F10 for at gemme.
Udskriften udskrives ved at trykke på Printer, for at vælge den ønskede udskriftsmetode.