Udskriv fakturajournal
Udskriv fakturajournal
Fakturajournalen kan bruges i flere forbindelser. Eksempelvis kan den bruges til gennemgang af dannede fakturaer til gravstedsejere før endelig udskrivning af fakturaer.
Nogle gravere bruger også fakturajournalen til at have en meget komprimeret liste, som man kan have liggende, når eksempelvis gravstedsejerne ringer.
Uanset brug af fakturajournalen, er kravet for at kunne udskrive noget, at fakturaerne er dannet og ligger under menupunktet Salg – Faktura. Fakturaerne behøver ikke at være bogført.
Se mere under Forberedende arbejde.
For at udskrive en fakturajournal, går man ind i menupunktet Salg – Faktura:
Her vælges udskriv – fakturajournal og herefter trykkes på Ok.
Nu vises udsøgningskriterierne for fakturajournalen.
Der er mange forskellige muligheder for udskrivning af fakturajournalen, her er de 5 almindeligste beskrevet:
- Udskriv med et datointerval, som kan bruges til at udskrive månedens eller årets fakturaer.
- Fra og til fakturanr. er typisk den man vil vælge i forbindelse med udskrivning af fakturajournal inden årsregningerne udskrives (og bogføres). Under dannelsen af fakturaer oplyser systemet et fakturanummerinterval. Dette interval tastes så her.
- Fra og til debitornummer. Kan typisk bruges hvis man ønsker at se en eller flere debitorers fakturaer, evt. i forbindelse med oprydning af en debitors fakturaer.
- Vælges Udskriv kun bogf. Fakt. Vil eventuelle fakturaer, der ikke er bogført ikke fremgå af listen.
I forbindelse med kontrol af årsregninger, vælges altid Udskriv kun ikke bogf. Fakt., da listen jo netop bruges til at gennemgå fakturaerne inden udskrivning (og bogføring).
Denne mulighed medtages i kombination med pkt. 1-3 - Her sættes hvilken detaljeringsgrad, der ønskes på journalen. Oftest bruges øverste indstilling.
Tryk Ok for at få vist udskriften.