Debitorgrupper
Debitorgrupper
Når man ønsker at oprette en debitor, skal der oprettes mindst en debitorgruppe, som debitorer skal tilknyttes.
Åbn Debitor->Stamoplysninger->Debitorgrupper
For at oprette en debitorgruppe vælges enten den øverste tomme linje i billedet Debitorgrupper eller klikkes på knappen Opret eller F6. Her indtastes så Kode og Beskrivelse.
Kode: angiver den debitorkode, som ønskes anvendt på de enkelte kreditorer.
Beskrivelse: er en kort beskrivelse af Debitorgruppen.
Hvis man ønsker at foretage bogføring på kreditorer i en Bogføringskladde, skal debitorgruppen tilknyttes til en Samlekonto i kontoplanen. Dette gøres ved først at vælge Detaljer.
Samlekonto skal udfyldes med den statuskonto i bogholderiets kontoplan, som man ønsker, at den samlede saldo for alle debitorer tilknyttet Debitorgruppen skal bogføres på.
Det skal vælges hvilken pristype der ønske på den pågældende debitorgruppe.
Når ovennævnte Debitorgruppe er oprettet, kan der foretages oprettelse af debitorer med tilknytning til en bestemt debitorgruppe.
Bemærk: Der kan ikke oprettes debitorer uden tilknytning til en allerede oprettet debitorgruppe.
TIP: Hvis man har flere typer debitorer, som man ønsker at opsummere særskilt, samlet saldo for skyldigt beløb på, eller man ønsker at kunne opdele debitorerne efter andet kriterium, kan man oprette forskellige debitorgrupper .